Kapitel 3 · 12 faktakort

Kapitel 3

Modul M1

4 faktakort

Accelerationsevne betyder op i fart, tophastighed betyder fart i højeste gear, og bremseevne betyder ned i fart.
M1
Faktakort

Tre fartegenskaber
- Fartlæsning
- Accelerationsevne
  
  Hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart.
- Tophastighed
  
  Hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear.
- Bremseevne
  
  Hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.1.1.1a

3.1.1.1b

3.1.1.1c
Didaktisk afgrænsning

Her er de tre ord om fart, du skal kende — du møder dem igen i opgaverne.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykt side 36 · linje 14–19
Fartegenskaberne omfatter accelerationsevne, tophastighed og bremseevne.
Styrevillighed handler om reaktion på styring, retningsstabilitet om støt kurs og sidevindsfølsomhed om påvirkning fra sidevind.
M1
Faktakort

Tre styreegenskaber
- Plads
- Styrevillighed
  
  Hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes.
- Retningsstabilitet
  
  Hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel.
- Sidevindsfølsomhed
  
  Hvor meget køretøjet påvirkes af sidevind.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.1.2.1a

3.1.2.1b

3.1.2.1c
Didaktisk afgrænsning

Tre ord om styring, du skal kunne skelne — du bruger dem i sorteringsopgaven om lidt.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykt side 36 · linje 20–25
Styreegenskaberne omfatter styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindsfølsomhed.
Styreegenskaber afhænger især af vægtfordelingen. Bagvægt giver overstyringstendens og forvægt understyringstendens; belæsning kan forstærke dem, og ukorrekt dæktryk kan ændre dem.
M1
Faktakort

Vægt, belæsning og dæktryk
- Plads
- Vægtfordeling
  
  Styreegenskaberne afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul.
- Størst vægt bagpå
  
  Som regel meget styrevillig, sidevindsfølsom og mindre retningsstabil (overstyringstendens).
- Størst vægt fortil
  
  Mindre styrevillig, mindre sidevindsfølsom og mere retningsstabil (understyringstendens).
- Det kan ændre egenskaberne
  
  Belæsning kan forstærke tendenserne, og ukorrekt dæktryk kan ændre styreegenskaberne.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.1.2.2

3.1.2.3

3.1.2.4

3.1.2.5

3.1.2.6
Didaktisk afgrænsning

Fem forhold om vægt og læs, du skal kunne genkende — de forklarer, hvorfor tunge køretøjer opfører sig anderledes.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykt side 36 · linje 26–33
Styreegenskaberne afhænger især af vægtens fordeling ... belæsning kan forstærke ... ukorrekt dæktryk kan ændre.
Konstruktion, snavs, briller, hovedbeklædning, hjelm og lydmiljø kan begrænse førerens orientering.
M1
Faktakort

Førerens orienteringsvilkår
- Synlighed
- Blinde vinkler
  
  Vinduesrammer, spejle, karrosseri, styrthjelm, motorbriller eller visir kan danne blinde vinkler i forskellige retninger.
- Udsynet kan forværres
  
  Dårligt rengjorte ruder, spejle eller lygteglas, brille- og solbrillestel samt uhensigtsmæssig hovedbeklædning kan forværre orienteringen.
- Orientering efter lyd
  
  Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio eller høretelefoner nedsætter muligheden for at orientere sig efter lyd.
- Begrænset synsfelt
  
  Briller eller hovedbeklædning, der væsentligt begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.1.3.1

3.1.3.2

3.1.3.3

3.1.3.4

3.1.3.5
Didaktisk afgrænsning

Det her kan spærre for førerens syn og hørelse — tjek listen, før du regner med at være set.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 36–37 · linje 34–49
Førerens orienteringsvilkår: blinde vinkler, rengøring, briller, hovedbeklædning og orientering efter lyd.

Kapitel 3

Modul M2

1 faktakort

Person- og varebilers fart, karrosseri, belæsning og blinde vinkler ved forrude og bagrude samlet i seks tekstafsnit.
M2
Faktakort

Person- og varebiler
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Fart og tegn
  
  Både personbiler og varebiler hører til de hurtigste på vejen. De er hurtige til at sætte farten op. De kan også nå en høj topfart. De har de bedste bremser. En meget hurtig bil har ofte brede dæk. Den har også stor afstand mellem hjulene på tværs af bilen. Bilens karrosseri er lavt i forhold til dens bredde.
- Elbilens fart
  
  De fleste elbiler tager fart hurtigere end en almindelig fossilbil. Man kan derfor let tro, at de tager fart langsommere, end de gør.
- Fartgrænser
  
  De almindelige fartgrænser gør forskel i topfart mindre vigtig. Men forskel i, hvor hurtigt biler tager fart, er stadig vigtig.
- Form og last
  
  Der er ingen afgørende forskel på, hvor let bilerne drejer. Men nogle biler holder retningen bedre end andre. Nogle påvirkes også mere af sidevind. Det afhænger af bilens form og last.
- Blinde vinkler
  
  Alle biler har blinde vinkler. De skyldes rammen om ruderne, spejlene og bilens karrosseri. Stolpen ved forruden kan skjule en hel bil, der kommer på tværs i et kryds. Rammen bag de bageste ruder skjuler helt en bil, der kører tæt bag dig i venstre eller højre side. Spejlene på siden kan ikke vise alt i de blinde vinkler bag bilen.
- Udsyn
  
  En varebil uden bagrude giver føreren dårligere udsyn. Det samme gælder, hvis ruder på siden er dækket. Snavs, dug, is, sne eller mærkater på ruderne kan gøre udsynet meget dårligt.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.1.1

3.2.1.2

3.2.1.3

3.2.1.6

3.2.1.7

3.2.1.8

3.2.1.9

3.2.1.10

3.2.1.11

3.2.1.13
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler de kendetegn og forhold, der skal kunne genlæses. De to blinde vinkler ved forrude og bagrude står på kortet og trænes desuden i video, D1, D2 og S1.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 37–38 · linje 59–97
Person- og varebilers fart, styreegenskaber, blinde vinkler og forhold, der nedsætter udsynet.

Kapitel 3

Modul M3

2 faktakort

Lastbilers fart, stabilitet, pladsbehov og orienteringsbegrænsninger samlet i fem tekstafsnit.
M3
Faktakort

Lastbiler og busser
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Fart og bremser
  
  En lastbil med læs sætter farten langsommere op end en personbil. En el-lastbil sætter generelt farten hurtigere op. Alle lastbiler har dog lavere topfart og bremser dårligere.
- Stabilitet og sidevind
  
  En lastbil holder som regel retningen godt. Den påvirkes også mindre af sidevind. Det skyldes dens store vægt og lange afstand mellem akslerne. Men en høj lastbil kan blive mere følsom for sidevind. Det gælder, hvis lasten er meget let, eller hvis kassen er høj og bilen er tom.
- Plads til sving
  
  En mellemstor eller meget stor lastbil skal bruge meget plads til sving og andre manøvrer. Last, der rager ud, kræver endnu mere plads.
- Flere blinde vinkler
  
  En lastbil har flere og større blinde vinkler end en personbil. De store sidespejle gør den blinde vinkel foran større. Tæt ved siden af bilen kan et mindre køretøj være helt skjult.
- Udsyn og lyd
  
  Last eller en lukket kasse kan dække bagruden i førerhuset. Så kan føreren ikke se bagud. Førerhuset kan også være godt dæmpet mod lyd. Derfor kan føreren have svært ved at høre et lydsignal.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.2.1

3.2.2.2

3.2.2.3

3.2.2.7

3.2.2.8

3.2.2.9

3.2.2.12

3.2.2.13

3.2.2.14

3.2.2.15

3.2.2.16
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler de stabile fakta om lastbiler og busser; klynger, svingkurver og konkret placering trænes i bevægelse og scenarie A.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 38–39 · linje 98–136
Lastbilers fart, styreegenskaber, pladsbehov, blinde vinkler og lydisolering.
Påhængets betydning for fart, stabilitet, udskridning, pladsbehov og orientering samlet i seks tekstafsnit.
M3
Faktakort

Biler med påhængskøretøj
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Fart og bremser
  
  En bil med påhæng sætter ofte farten langsommere op end en bil uden. Den har også en lavere tilladt fart og bremser dårligere.
- Slingren og retning
  
  Påhænget kan få bilen til at slingre. Selv en lastbil kan holde retningen dårligere, når den har påhæng.
- Udskridning
  
  Et påhæng kan skride og svinge helt på tværs af vejen. Det kan ske på glat vej. Det kan også ske ved en hård bremsning ned ad bakke.
- Plads
  
  En bil med et stort påhæng kan kræve lige så meget plads til manøvrer som en stor lastbil.
- Meget stort gods
  
  Visse lastbiler må køre med meget stort gods. Godset er særligt mærket. En bil kan følge med og styre trafikken.
- Orientering
  
  Det er meget svært for føreren at orientere sig. Det gælder især i en personbil med campingvogn.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.3.1

3.2.3.2

3.2.3.3

3.2.3.4

3.2.3.5

3.2.3.6

3.2.3.10
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler påhængets faste konsekvenser; slingren og udskridning vises desuden i video og D3.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 39–40 · linje 137–167
Påhængskøretøjers betydning for fart, slingren, udskridning, pladsbehov og orientering.

Kapitel 3

Modul M4

1 faktakort

Traktorers hastighedsmærkning, bremser, stabilitet, orientering, bredde og påhæng samlet i seks tekstafsnit.
M4
Faktakort

Traktorer og motorredskaber
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- 30, 40 og rød trekant
  
  En godkendt og registreret traktor må højst køre 40 km/t. Den skal have et tempo 40-mærke. Det samme gælder et påhængskøretøj efter den. En anden traktor må højst køre 30 km/t. Alle traktorer skal have en rød trekant bagpå.
- Bremser og væltning
  
  Traktorer og vogntog med traktor bremser ofte dårligere. Nogle traktorer bremser kun på to hjul. Et påhæng har heller ikke altid bremser. Hård bremsning i et sving kan få en traktor med påhæng til at vælte.
- Stabilitet
  
  En traktor med forskelligt udstyr kan være ustabil og slingre. Med påhæng kan den styre som en bil med et stort påhæng.
- Udsyn og lyd
  
  Et redskab bagpå eller et stort læs kan gøre det svært at se bagud. I en ældre traktor kan motoren larme meget. I en ny traktor kan førerhuset lukke meget lyd ude. Begge dele kan gøre et lydsignal svært at høre.
- Bredde og grab
  
  Et redskab til traktor er ofte bredere end andre køretøjer. Er redskabet bredt, kan traktoren have et gult blinkende lys — et afmærkningsblink. Det er ikke et blinklys. En læssegrab kan rage ud og vippe meget. Så kan forhjulene slippe vejen, og styringen bliver meget dårlig.
- To påhæng
  
  En traktor kan have op til to påhæng koblet til.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.4.1

3.2.4.2

3.2.4.3

3.2.4.7

3.2.4.8

3.2.4.12

3.2.4.13

3.2.4.16

3.2.4.17

3.2.4.18

3.2.4.19
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler traktorens mærkning, bremser, stabilitet og særlige udstyr; identifikation og behovet for ekstra plads ved overhaling trænes i S3 og D3.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 40–41 · linje 168–219
Traktorers hastighedsmærkning, bremser, stabilitet, orientering og særlige udstyr.

Kapitel 3

Modul M5

1 faktakort

Motorcyklers fart, stabilitet, orientering, pludselige vognbaneskift, sidevogn, påhæng og passager samlet i syv tekstafsnit.
M5
Faktakort

Motorcykler
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Fart og tegn
  
  En motorcykel kan sætte farten langt hurtigere op end en personbil. Dens topfart kan være lige så høj som bilens. En motorcykel kan ligne en knallert. Se efter bredere dæk og et kraftigere stel. Se også på nummerpladens størrelse og farve. Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter. Er du i tvivl på afstand, så regn med, at det er det hurtigste af de to. Nummerpladen kan du først læse tæt på.
- Bremsning og stabilitet
  
  På en glat eller fedtet vej kan den skride eller vælte, når den bremser. En stor og tung motorcykel holder retningen bedre end en lille og let. Men alle motorcykler er meget følsomme for sidevind.
- Syn og lyd
  
  Hjelm, visir, stellet på motorbriller og en vindskærm kan gøre det sværere at se sig omkring. Snavs, regn eller dug gør udsynet dårligere. Hjelmen gør det også sværere at høre et lydsignal.
- Se bagud
  
  Uden motorbriller kan føreren knibe øjnene sammen. Føreren kan også vende ansigtet delvist væk fra vejen. Hvis motorcyklen ikke har et spejl, ser føreren ofte ikke godt nok bagud. Det skyldes, at hoved og krop skal drejes på en akavet måde.
- Pludselige vognbaneskift
  
  En motorcyklist kan skifte vognbane pludseligt. Det sker især under kørsel i rækker. Giv derfor luft til siden, når du kører i rækker.
- Sidevogn
  
  En motorcykel med sidevogn holder retningen dårligere end en uden. Når den sætter farten op, trækker den mod højre. Når den bremser, trækker den mod venstre. I et sving til højre kan sidevognen løfte sig. I et sving til venstre kan baghjulet på motorcyklen løfte sig.
- Påhæng og passager
  
  En motorcykel med påhæng kan slingre. Den sætter ofte farten langsommere op end en uden påhæng. Den har også lavere topfart og bremser dårligere. Hvis en person på bagsædet ikke læner sig samme vej som føreren i et sving, kan motorcyklen blive sværere at dreje.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.5.1

3.2.5.2

3.2.5.3

3.2.5.5

3.2.5.9

3.2.5.10

3.2.5.13

3.2.5.14

3.2.5.15

3.2.5.16

3.2.5.17

3.2.5.21

3.2.5.22

3.2.5.23

3.2.5.24

3.2.5.25

3.2.5.26

3.2.5.28

3.2.5.29

3.2.5.30
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler motorcyklens mange faste forhold; ankomsttid, sidevind og sidevognens asymmetri demonstreres desuden i bevægelse.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 41–42–43 · linje 220–287
Motorcyklers fart, stabilitet, orienteringsvilkår, sidevogn, påhæng og passager.

Kapitel 3

Modul M6

3 faktakort

Knallerters hastighed, identifikation, bremser, stabilitet, bagage og orientering samlet i seks tekstafsnit.
M6
Faktakort

Knallerter
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Fart og nummerplade
  
  En knallert kan sætte farten op lige så hurtigt som en lille motorcykel. Men den må køre langt langsommere. En stor knallert må køre 45 km/t. En lille må køre 30 km/t. Du kan kun kende dem fra små motorcykler på nummerpladens størrelse og farve. En ældre lille knallert kan dog mangle en nummerplade. Er du i tvivl på afstand, så regn med, at det er det hurtigste af de to. Nummerpladen kan du først læse tæt på.
- Ulovlige ændringer
  
  Nogle knallerter er ændret ulovligt. De kan derfor køre meget hurtigere end den tilladte fart.
- Bremsning
  
  Knallerter bremser som regel dårligt. Ved en hård bremsning er der stor risiko for, at de skrider eller vælter.
- Stabilitet og sidevind
  
  En knallert holder ikke retningen godt og er meget følsom for sidevind. Den er mindst stabil ved start og lav fart. Den bliver mere stabil ved højere fart.
- Krop og bagage
  
  Når føreren flytter hovedet eller kroppen, påvirker det straks knallerten. Den kan derfor slingre. Stor eller tung bagage gør den langt mere følsom for sidevind og mere tilbøjelig til at slingre.
- Orientering
  
  En fører på knallert har samme vilkår for at orientere sig som en fører på motorcykel. Med hjelm uden visir kan føreren knibe øjnene sammen. Især i regn og sne kan føreren også vende ansigtet delvist væk fra vejen.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.6.1

3.2.6.2

3.2.6.3

3.2.6.4

3.2.6.5

3.2.6.6

3.2.6.11

3.2.6.12

3.2.6.13

3.2.6.14

3.2.6.18

3.2.6.19
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler knallertens kendetegn og regler; forskelle i ankomsttid og slingren trænes i S4, D1 og D3.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 43–44 · linje 288–331
Knallerters fart, kendetegn, bremseevne, stabilitet, bagage og orienteringsvilkår.
Cykler og elcyklers fart, speed-pedelec-regler, bremser, stabilitet og orientering samlet i seks tekstafsnit.
M6
Faktakort

Cykler, elcykler og speed pedelecs
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Stor forskel i fart
  
  Cykler hører til de langsomme køretøjer, men deres fart kan være meget forskellig. En elcykel kører ofte lige så hurtigt som en knallert. En racercykel kan køre endnu hurtigere.
- Speed pedelec
  
  En speed pedelec kan køre op til 45 km/t. Den kan køre op til 20 km/t, uden at føreren træder i pedalerne. Føreren skal bruge cykelhjelm. Lygterne skal være tændt hele døgnet. Tændte lygter midt på dagen er tegnet på, at det kan være en speed pedelec. En fører under 18 år skal mindst have kørekort til lille knallert.
- Bremsning
  
  Cykler bremser dårligt. Ved en hård bremsning er der stor risiko for, at de skrider eller vælter.
- Stabilitet og sidevind
  
  En cykel holder ikke retningen godt og er meget følsom for sidevind. Den er mindst stabil ved start og lav fart. Den bliver mere stabil ved højere fart.
- Krop, bagage og børn
  
  Når føreren flytter hovedet eller kroppen, påvirker det straks cyklen. Den kan derfor slingre. Stor eller tung bagage gør den langt mere følsom for sidevind og mere tilbøjelig til at slingre. Det samme gælder, når der er børn på cyklen.
- Se bagud
  
  En cyklist har ellers gode vilkår for at se sig omkring. Men et blik bagud kræver, at hoved og krop drejes på en akavet måde. Det kan påvirke styringen. En stor hætte, regn eller sne kan også gøre det svært at se sig omkring.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.7.1

3.2.7.2

3.2.7.3

3.2.7.4

3.2.7.5

3.2.7.7

3.2.7.8

3.2.7.9

3.2.7.10

3.2.7.11

3.2.7.15

3.2.7.16

3.2.7.17
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler regler og stabile fakta; hastighedsforskelle og identifikation af speed pedelec trænes i video, S4 og D1.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykte sider 44–45 · linje 332–374
Cyklers fart, speed pedelec, bremseevne, stabilitet, bagage og orientering bagud.
Regler, styring, alder, hjelm og risici for elløbehjul og selvbalancerende køretøjer samlet i fem tekstafsnit.
M6
Faktakort

Elløbehjul og selvbalancerende køretøjer
- Fartlæsning
- Synlighed
- Plads
- Elløbehjul
  
  Et elløbehjul må højst køre 20 km/t. Det skal følge cyklens regler for placering og tegngivning. Det skal også følge signaler og skilte for cyklister.
- Køretøjer uden styr
  
  Et elektrisk skateboard, hoverboard, segboard, airboard eller uniwheel har intet styr. Føreren styrer fart, retning og bremsning med sin vægt, sin stilling og sin balance. Køretøjet må højst køre 20 km/t. Det følger de samme regler som en cykel.
- Alder og hjelm
  
  Føreren skal være fyldt 15 år og bruge cykelhjelm. En fører under 15 år skal følges af en person på mindst 18 år.
- Let at undervurdere
  
  På afstand kan føreren ligne en fodgænger. Så er det let at tro, at farten er lavere, end den er. Det gælder især, når køretøjet svinger i et kryds.
- Særlige risici
  
  Der er en tendens til, at de bruger fortov, gangsti eller fodgængerfelt. Unge førere kan også mangle rutine.
Bruger browserens danske oplæsning
Til kørelæreren
Delmål

3.2.8.1

3.2.8.2

3.2.8.3

3.2.8.4

3.2.8.5

3.2.8.6

3.2.8.7
Didaktisk afgrænsning

Kortet samler regler og risikoforhold; den stående silhuet og ankomsttid trænes fortsat i video, S4 og D1.
Kilde

Undervisningsplan for køreuddannelse til kategori B (almindelig bil)

1.1 maj 2026 · trykt side 45 · linje 375–394
Regler, styring, alder, hjelm og risici for elløbehjul og selvbalancerende køretøjer.

Find og navigér i faktakort

Accelerationsevne

Tophastighed

Bremseevne

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Styrevillighed

Retningsstabilitet

Sidevindsfølsomhed

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Vægtfordeling

Størst vægt bagpå

Størst vægt fortil

Det kan ændre egenskaberne

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Blinde vinkler

Udsynet kan forværres

Orientering efter lyd

Begrænset synsfelt

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Fart og tegn

Elbilens fart

Fartgrænser

Form og last

Blinde vinkler

Udsyn

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Fart og bremser

Stabilitet og sidevind

Plads til sving

Flere blinde vinkler

Udsyn og lyd

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Fart og bremser

Slingren og retning

Udskridning

Plads

Meget stort gods

Orientering

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

30, 40 og rød trekant

Bremser og væltning

Stabilitet

Udsyn og lyd

Bredde og grab

To påhæng

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Fart og tegn

Bremsning og stabilitet

Syn og lyd

Se bagud

Pludselige vognbaneskift

Sidevogn

Påhæng og passager

Delmål

Didaktisk afgrænsning

Kilde

Fart og nummerplade

Ulovlige ændringer

Bremsning

Stabilitet og sidevind

Krop og bagage

Orientering

Delmål

Didaktisk afgrænsning